”Opgaverne spænder bredt – det handler om at holde driften kørende. Vores medarbejder er selvkørende og finder løbende de opgaver, der skal løses, så vi hele tiden er på forkant.”
Hos Spæncom i Kolding er der fart på produktionen af betonelementer – og det stiller krav om, at installationer og maskiner altid fungerer optimalt. Derfor har Spæncom valgt en fast løsning med KK Partner, som står for det daglige elektriske vedligehold.
Samarbejdet startede i april 2025 og dækker alt fra reparationer af værktøj og produktionsborde til installationer i bygninger og maskiner. En fast elektriker fra KK Partner er tilknyttet flere dage om ugen og er blevet en integreret del af Spæncoms vedligeholdelsesafdeling.